onsdag den 29. maj 2013

Er det mig, eller smager mit sved af salt…?


Ved min daglige gennemgang af diverse on-line nyheds medier (der naturligvis også tæller sundhedsites og sports sites) faldt jeg over dette indslag;


Jeg ELSKER når vi udvikler os og bliver endnu dygtigere og endnu mere opmærksomme på, hvad vores krop kan klare og hvad den har brug for. Derfor vil jeg blot knytte en kort supplerende trænings relateret kommentar til afsnittet om saltindtag.




Som I kan læse af myte # 5, så er det vigtigt at indtage lidt ekstra salt og / eller saltindholdige fødevarer. Så giv den endelig stadig gas til træning og lad bare sveden hagle ned af dig – og hav så lige in mente, at sukker balancen, saltbalancen og væskebalancen efter træning er en væsentlig del af en effektiv restitution.

tirsdag den 28. maj 2013

Hvad vejer mest; 1 kg. fedt eller 1 kg. muskler…?!?




”Må man godt træne tungt hvis man er pige” ”Bliver jeg kæmpe stor hvis jeg som pige træner tungt” ”Jeg vil virkelig bare gerne tabe mig, så måske tungt-træning ikke er så smart” ”Jeg gider bare heller ikke ligne den kvindelige udgave af Arnold Schwarzenegger” ”Min kusines søster var i mødregruppe med én der sagde…”

Som træningscoach og personlig træner har jeg tit hørt disse (og markant mange flere) udsagn, når en kvinde har taget beslutningen om at gøre noget godt for sig selv. Det sjove ved det er, at jeg har mere end fuld forståelse for disse tanker og bekymringer, for som de kloge siger, så tænker hjernen 90 % skeptisk og 10 % positivt. Med andre ord; For hver ”negativ” artikel man læser, skal man altså læse 10 positive. Den allerstørste udfordring er, når kvinden har været på nettet og selv søgt informationer – hvilket jeg da uanset hvad altid vil opfordre til – og dermed har læst både alle de gode råd og artikler, som desværre er blevet nedprioriteret eller i bedste fald ignoreret af alle de andre faretruende og til tider dommedags-agtige artikler der også florerer.

Til de af Jer, der gør Jer tanker om tungt-træning og falder indenfor kategorien 90 / 10, så jeg har været på nettet og finde et billede, som jeg synes illustrerer effekten af tungt-træning (eller træning med vægte / maskiner) ret så præcist. Min første tanke da jeg så billedet var; Billedmanipulation…! (Lidt 90 / 10 er man vel altid) Dernæst tænkte jeg, at uanset ægthed fortæller det jo ret så præcist, hvor meget forskellen på 1 kg. fedt og 1 kg. muskler betyder for kroppen. Jeg vil ikke trætte Jer med fagnørderi omkring hvorfor kroppen skal arbejde mere for at holde maskineriet i gang når vi snakker muskler vs. fedt og hvordan det så i høj grad sætter gang i din fedtforbrænding og dermed automatisk mindsker din fedtmængde i kroppen, eller hvor lidt overskydende kropsfedt rent faktisk gavner kroppen. Derimod kan du jo prøve dette; Stil dig foran spejlet og find de små fedtdepoter på din krop du gerne vil af med (OG JO – DET KAN DU VIST GODT, FOR DU GØR DET JO ALLEREDE – BEVIDST ELLER UDBEVIDST…) Forestil dig så, at de fedtdepoter enten var væk eller omdannet til muskler. Tag et af dine dansehåndtag og placér det rundt omkring på kroppen hvor du hellere vil have dem. Med andre ord;




Jeg har i min tid i fitnessbranchen mødt rigtig mange fantastisk mennesker og ser mig selv velsignet med så meget ekspertise og knowhow omkring mig. Vi er jo i bund og grund alle et produkt af den viden vi har fra andre og de oplevelser vi har haft i relation til andre, så tag det bedste og det der passer til dig og gør dig selv til en endnu bedre udgave af dig selv…!



Og så lige til det billede vi bare måtte have med ... fedt vs. muskel 


mandag den 27. maj 2013

Grønsags spagetti - LCHF style

Jeg laver lige et lille forbudt indlæg her ... forbudt fordi jeg jo, som nogen af jer måske ved, er salgschef på dealsitet www.dagensbedste.dk - og det jeg gør nu, er nok lidt dumt taget dette i betragtning. MEN man skal dele et godt tilbud når man ser et ...

I dag må jeg bare konstatere at vores konkurrent har et tilbud på (ja man bliver lidt skadet af at skulle starte hver eneste dag med at tjekke tilbud hos alle de mange "medspillere" der er på nettet i form af dealsites) som jeg bare var NØD til at købe ...

Det er dette tilbud!







Til alle jer der ude der er lige så glade for LCHF som jeg er - så er den her jo nærmest et must have!!-og så smart. Her hjemme er vi virkelig blevet glade for grønsagspasta og der er da ingen tvivl om at denne lille smarte hjælper kommer til at betyde endnu mere "Pasta" i fremtiden ...

HVIS man nu er lige så TOSSET med pink som jeg er - kan man (dog til fuld pris) købe den i PINK lige HER! (og støtte brysterne på en og samme tid)



GOD fornøjelse ... 

søndag den 26. maj 2013

Jeg ku godt ...

Jeg ku godt være NIKE utro ... hvis jeg fik lov at rippe denne butik for lækkerier...


Jep - Stella McCartney - for Adidas. Det her ville jeg gå efter hvis jeg lige havde en 8000-10.000 kr jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til :O)





















 Det er jo ikke NIKE - men jeg synes det er R...fedt! Det er anderledes, farverigt og spækket med detaljer  - jeg elsker det altså en lille smule .. hvad synes I?




fredag den 24. maj 2013

1000 ER bare et flot rundt tal


Som I kunne læse af gårsdagens indlæg, så er vi meget store fans af mad. Af samme årsag tænker vi jo også (langt hen ad vejen) over hvad vi putter i munden og hvor meget. Jeg indrømmer gerne min store passion for indtagelse af fisk – og her er der faktisk frit valg på alle hylder. Til min store (mad)glæde er der dejligt mange inspirerende opskrifter, så aftensmaden bliver der set frem til med stor fornøjelse. Blot til info, så elsker jeg selv at lave mad til Mette & bonusbørnene ud fra de opskrifter der er i bøgerne, da de ser både lækre og appetitlige ud og samtidig smager fremragende – og kan spises med god samvittighed.

Jeg indrømmer gerne, at jeg har været vidt omkring i min søgen efter den rette struktur for motivation. Holdtræning er klart en af måderne jeg bliver motiveret på – af RIGTIG mange årsager…! Synergi-effekten, samhørigheden, stemningen og dét at komme sammen i mål. Når jeg selvtræner kræver det helt naturligt andre motivationsfaktorer, hvorfor jeg gennemgik de aspekter af holdtræningen der kunne sidestilles med træning på egen hånd. Af de ting jeg fandt, var der særligt én der strålede ekstra tydeligt; 

Dét at komme i mål…!



Lynhurtigt gennemgik jeg S.M.A.R.T og eftersom jeg stadig lidt i smug laver mine egne spinningprogrammer (lidt nørderi skal der være plads til) ved jeg jo, at jeg på de 55 minutter det varer forbrænder mellem 800 – 900 kcal, så det var for mig meget nærliggende at vælge 1000 kcal som mit Specifikke mål. I samme åndedrag er dette også ret så Målbart, ligesom det for mig på mange niveauer er ret så Attraktivt. Eftersom det ”blot” tager 55 minutter at forbrænde 800 – 900 kcal, var det bestemt både Realistisk og Tidsbestemt, så den var på plads. Nu hvor jeg har et mål at ”konkurrere” med mig selv om, så er det bare dét lettere og klart mere motiverende, både at komme afsted og give den én over nakken, samt efterfølgende nyde den tilfredsstillende følelse af både en gennemtrænet krop og den gode samvittighed.

Jeg ved der findes rigtig mange måder at lade sig motivere på og min anbefaling til dig er, at finde det der gør det for dig…! Hvis du – ligesom jeg – bliver motiveret af antal kcal, så er det bare på med pulsuret og giv den gas. 

Du kan jo fx træne indtil du rammer X antal kcal og gennemgå din S.M.A.R.T ud fra resultatet. Hvis du kører på tid, så lad dit mulige tidsinterval være målet, fx at træne i 45 min. Hvis det er antal øvelser og / eller gentagelser, så lad dét være din målsætning.



torsdag den 23. maj 2013

LCHF - opskrifter, bøger og inspiration

Vi elsker LCHF - og som vi tidligere har skrevet er der et utal af muligheder, når man forsøger at leve netop efter dette princip. Mange af jer har spurgt hvilke bøger vi bruger - og laver mad (der også er familie venligt) - og jeg vil sige at vi p.t. har 3 bibler vi lever efter:

1. Natulig & nærende LCHF - 6 ugers menuer med vægttab og bedre helbred.


Denne skønne skønne skønne bog - kan købes lige HER - den er virkelig god til hverdagen, og har RIGTIG mange gode opskrifter til hele familien - der er både nemme og hurtige i en travl hverdag.

2. LCHF - spis dig mæt og glad


Denne bog er vores nyeste - og den er SUPER fantastisk - kan købes lige HER
Vi har i laaaaaang tid forinden fulgt med på Jane´s fantastiske blog - som hun KONSTANT fylder med lækkerier og opskrifter på de mest himmelske retter - hvis Ikke du kender den, så kig forbi Madbanditten lige HER!

3. Low Carb lækkerier

Denne bog er fuld af lækre brød og kager - Low carb style. Stort set alle brød vi bager er fra denne skønne bog - du kan købe lige HER!
Der er masser af kager, der rent faktisk smager af kager -og som ungerne elsker. Masser af god inspiration til f.eks. rigtig morgen brød - (pande)kager og desserter. 

VELBEKOMME!!

onsdag den 22. maj 2013

For tidlig (. . .) update


Mette laver squad challange – TJEK
Jeg laver situp/pushup challenge – TJEK
Vi laver begge 5 minutters planke challenge – TJEK
Vi laver begge 10 pushups fra håndstand challenge – TJEK

Planen var egentlig at komme med en samlet måneds-update på alle de challanges vi har gang i, men jeg føler simpelthen sådan en trang til at dele mine erfaringer her godt 2/3-dele igennem måneden. Af mange årsager, men egentlig mest for at give Jer der har kastet Jer ud i det ubekendte univers og hoppet med og Jer der stadig overvejer om det skal være – og om det overhovedet tjener andet formål end retten til at prale med at have gennemført.


Min 23-årige lillebror Jannick har som nævnt ladet sig motivere og inspirere og er hoppet med på Mettes squad challenge. Vi er i stort set daglig kontakt om hvordan det hele spænder af og vi er begge rørende enige om, at det bare er både fedt og motiverende at have én at dele det med. Samtidig kom han selv med sin egen udfordring til mig. Udfordringen går I al sin enkelthed ud på kropshævninger. At løfte sin egen kropsvægt ved at hæve sig op i armene. 

Challengen lyder på; 10 stk. Chin ups & 10 stk. Pull ups. Med ærlighed kommer man længst, så her er en  fra-hjertet-kommende indrømmelse; Af alle de challenges jeg har kastet mig ud i, er denne uden sammenligning den jeg er LÆNGST FRA at kunne gennemføre. Jeg vil starte med at rose mig selv (det må man nemlig godt) for at gå fra 103 kg. i december og til 96 kg. i skrivende stund og i samme åndedrag er det også lige præcis dét faktum der gør, at jeg simpelthen er for tung i r…. til at løfte mig op. 2/3 inde i måneden er jeg nået ”op på” 3 chin ups og 0 pull ups…! OMG. Så jeg har fundet mig en middelvej – nemlig en mellemting mellem de to. 

Jeg har valgt et armgangs-stativ, hvor jeg placerer hænderne parallelt med hinanden i stedet for i forlængelse af hinanden, hvilket teoretisk og fysiologisk skulle aktivere flest mulige muskler i ryg, arme og skuldermuskulatur og derfor gøre det ”lettere” eller i hvert fald mere overkommeligt. For mig gør det en forskel og jeg er nu oppe på 5 og jeg er MEGA øm i mine vinger og det føles GODT…!


Til gengæld går de andre forrygende…! Vores 10 pushups fra håndstand challenge er gennemført og endda med flying colours. Ikke nok med at vi har taget 10 pushups fra håndstand i bedste triceps-stil (med hænderne smalt, altså tæt på bænken), vi har også valgt at udvide den med 10 pushups fra bred håndstand (med hænderne ca. 10 cm. Bredere), så vi nu er oppe på 20 stk. YEEEEHAAAAA…! Mine 5 minutters planke challange er – i takt med at min situp/pushup challenge skrider fremad – stille og roligt blevet sat på stand-by…! Dette er for mig helt oki, da det primære lige nu hedder min situp/pushup challenge.

Jeg er nu nået til dag 22, hvilket betyder 145 situps og 35 pushups. Min indgangsvinkel var at lave både situps og pushups ud i ét så længe som overhovedet muligt. Det lykkedes mig at opretholde dette til og med dag 7 (65/15). Efter hviledagen på dag 9 splittede jeg mine 80/20 og i 2*40/10 og har gjort dette siden. I dag hed den 150/35m hvilket blev til 40/10 40/10 40/10 & 30/5 og det virker for mig. Faktisk virker det så meget for mig, at da jeg fastsatte antallet af hhv. situps og pushups var jeg overbevist om, at mine situps ville være det nemmeste at både overkomme og gennemføre, da jeg altid har haft en stærk core og mavetrænet ret så meget, ligesom jeg faktisk lidt ”frygtede” mine pushups, da al min træningserfaring viser at uden vedligeholdelse er det der jeg først bliver fysisk udfordret. 

Til min store overraskelse (læs; lettelse med en snært af storhedsvanvid) er mine pushups for mig overkommelige, hvorimod mine situps i dén grad er begyndt at brænde og mine hoftebøjer forsøger at fortælle mig, at det snart gerne vil lave noget andet end assistere mine abs. Inklusive de 2 hviledage er der nu blot 6 dage til at jeg har gennemført den månedlange challange og jeg tror på det – og hvor crazy det end lyder, så glæder jeg mig helt vildt til at runde denne forrygende måneds træning af med 200 situps og 50 pushups



Keep up the good work, everybody…!

tirsdag den 21. maj 2013

Pink lady - med et tvist af Sparkle ...

 Når jeg øver balance, smidighed og yoga poses - og synes der skal noget PINK sparkle over billederne - ender de sådan her...


Og efter en times spinning og 50 min. combat - 1510 Kalorier forbrændt, skal der også lidt PINK sparkle til ...

torsdag den 16. maj 2013

Nem hurtigt energi bar - :O)

Her er en genial opskrift på en nem og hurtig hjemmelavet energi bar - den er sund, mættende og giver hurtigt energi. Genial til den lille sult om eftermiddagen - til aften kaffen - eller lige inden træning ..

Ungerne elsker figenstænger - og især Caya eeeeeeeelsker de her ...





Mængden - og hvor meget man putter i af den enkelte ingrediens kan man jo selv afveje - jeg er lige vild med både rosiner, dadler og mandler - så det er en 1/3 af hver :O)

HVIS man vil optimere på dem kan man jo prøve at putte kokos i - eller overtrække dem med mørk chokolade eller prøve med honning ... evt. tørret bær eller med andre nødder ... mulighederne er mange :O)

onsdag den 15. maj 2013

Når der er forår - træn i gul ...

Jeg er kommet i forårs stemning - og derfor har jeg fundet forårs farverne frem ...

Når det er forår - træn i gul! (mine gule Nike sko trængte også til at komme lidt ud af skabet ... )



Toppen har jeg selv lavet - og er en billig top fra H&M, der er klippet lidt i og lavet om til trænings tank top  - se evt. flere og DIY lige HER!