LCHF


Hvad er LCHF?


Low carb kost er en kost baseret på fedt og protein og med et meget lavt kulhydratindhold. I kosten indgår kød, fugl og fisk, naturlige fedtstoffer, gerne mættet fedt f.eks. smør, fløde, kokosfedt samt grøntsager der udvikler sig over jordniveau. Dette udelader alle former for korn og deres produkter, (herunder majs), kartofler og rodfrugter.

Eftersom man ikke forhøjer blodsukkeret på en kulhydratfattig kost, udebliver øgningen af insulin, der ellers ville være følgen af et højt blodsukker. Insulinet er det hormon, der transporterer sukkeret fra blodet og ud i cellerne og sænker dermed blodsukkeret hurtigt, hvilket gør at man hurtigt føler sig sulten igen efter et måltid. Insulinet lagrer derudover fedt og blokerer fedtforbrændingen samt omdanner overskydende kulhydrater til fedt. Således handler vægtreguleringikke kun om kalorier, men i høj grad om insulin.

Kroppen fremstiller det blodsukker, den skal bruge, fra proteinet i føden. Man opnår derved et stabilt stabilt blodsukker i stedet for de blodsukkersvingninger, som kulhydraterne forårsager.

Fedtforbrændingen giver energi til musklerne, og selv hjernen kan bruge produkter fra fedtforbrændingen, ketoner, som energi.

Flere undersøgelser viser, at det ikke er farligt at øge andelen af fedt og protein i kosten. Flere af kroppens mæthedshormoner bliver netop udskilt, når fedtet registreres i fordøjelsessystemet. De fleste af os husker nok de fedtforskrækkede 90'ere, hvor vi, konstant sultne, kæmpede for at holde vægten på frugt, pasta og PepsiMax. Hvis man spiser en passende mængde fedt og protein sammen med mange grøntsager vil man tabe sig uden at mærke nogen nagende sult. 

Der er mange der tror, at LCHF kræver, at man spiser en utrolig stor mængde kød, men det er faktisk en forfejlet opfattelse. Den primære forskel er, at kornprodukterne har veget pladsen for en større mængde grønt. Og mon ikke de fleste mennesker kunne have gavn af at bytte (noget af deres) brød, pasta og ris ud med mere grønt? 

Hvis man ønsker at tabe sig, er et eksempel på en fornuftig tallerkenmodel en tredjedel protein og to tredjedele grønt og dertil fedtstof i form af olie, smør, dressing, sauce, ost, pesto, nødder/kerner, avocado, oliven eller en blanding. Kødets vægt skal svare nogenlunde til din kropsvægt gange 2. Hvis du vejer 70 kilo, er det altså cirka 140 gram kød. Grøntsagerne skal vokse over jorden - altså ikke rodfrugter og andre stivelsesholdige grøntsager som f.eks. majs. Er dit fysiske aktivitetsniveau højt, kan du tilføje en dl nødder fordelt over dagen.




Ikke to kroppe er ens, og det er derfor vigtigt at lytte til sin krops signaler for at finde ud af, hvilken kostsammensætning der fungerer bedst. Det handler jo om at være glad, energisk og rask. 

Vi forsøger at leve 80% af tiden efter ovenstående LCHF princip. Når vi siger 80% er det fordi vi ikke vil være til besvær når vi f.eks. er ude. - er vi til fødselsdag/ude og spise og bliver der serveret brød (m. hvede) spiser vi dem, men undlader så f.eks. kagen (sukker) - for ikke at virke uhøflig.(og fordi vi jo godt kan lide det) Dette lyder måske skørt og svagt - men andre lækkerier, som f.eks. det at gå ud og guffe sushi en sjælden gang imellem - spise pomfritter (ved svære tømmermænd - det sker SÅ sjældent) eller blande lidt slik når vi går i biffen, er netop det der gør at det er tåleligt at undvære i hverdagen.
Ofte oplever vi dog at det med at "synde" ikke altid er så skønt - og efter brød eller pasta sidder vi tit tilbage med oppustet mave - efter sukker en bankende hovedpine og en mave der slet slet slet ikke kan konsumere det netop indtaget, for det er den slet ikke vant til det.

Det er helt sikkert en balancegang - og en indarbejdelse i hverdagen - og det bliver nemmere for hver dag der går. Jo flere opskrifter vi afprøver, jo mere vi finder ud af - jo nemmere bliver det at leve efter. Vi mærker det tydeligt på vores kroppe - og vi elsker det. Ud over at vægten siger at det er godt for os - ja så kan vi også se hvordan kroppen formes, maven virker, og energien holdes oppe uden behov for f.eks. sukker.

Under "Opskrifter" i hovedmenuen finder du de opskrifter vi har prøvet - og gerne vil dele... 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar