Min seje søn

I sidste uge tog jeg min søn med til Barcelona - kun ham, pigerne blev hjemme. Kvalitetstid med et barn er bare ren balsam for mor-søn forholdet. Så skønt at have ham alene og bare nyde ham.

Vi lavede en hel masse ting - i kan se en større billedespam på min anden blog www.fruea.com  - det jeg egentlig vil skrive om her, er hvor sej min 9 årige knægt er.

Jeg havde sagt til ham hjemmefra at jeg nok var nød til at løbe en lang tur en gang om dagen (for at vedligeholde den løbeform jeg efterhånden er kommet i) - men det overraskede mig meget da han spurgte om han måtte løbe med. Jeg havde planlagt en rute på 9 km - og jeg tænkte først - ej det klare han ikke! På den anden side har han en stærk vilje (hvor mon han har den fra?) og er i fysisk ret god form - så hvorfor ikke?

Jeg gav ham et pulsur på - fordi jeg ved at han er en lille fysikker der helt sikker ville blive motiveret af tal, tid og fakta - og ganske rigtigt! Han løb med stor gejst, uden at klynke en eneste gang - og med et overraskende imponerende overskud, de 9 km. Vi holdte 2 min. pause ved vendepunktet, efter 4,5 km - men ellers løb vi i rask tempo.

9 km - 1 time og 6 min - og drengen forbrændte 1200 kalorier (jeg ramte 800) - jeg er SÅ stolt af ham!!
To dage efter tog vi turen igen ...

Han var så stolt selv - og jeg har vist tændt en lille løbegnist i min dejlige søn - han har i hvert fald spurgt om han ikke må komme med næste gang jeg skal i skoven og løbe ... OG Det må han!