torsdag den 6. februar 2014

GLÆDE – STOLTHED – YDMYGHED

 
Det er med disse 3 følelser i maven at jeg påbegynder mit nye job som Centerchef i Fresh Fitness.
Fresh Fitness er startet af Rasmus Ingerslev og han beskriver kæden således;
Fresh Fitness er Danmark billigste fitnesskæde, fordi vi tror på, at god kvalitet til en lav pris vil få flere til at træne – og at vi med vores mange års erfaring i fitness branchen har de bedste forudsætninger for at give dig top kvalitet til en pris der er helt i bund. Vi håber, du vil sige ”hvorfor skulle jeg dog betale mere?”, når du først har prøvet at træne i et af vores centre!
Som medlem får du derfor adgang til masser af konditionsmaskiner som løbebånd, cykler og cross trainere. Vi tilbyder også holdtræning og styrketræning i både maskiner og med frie vægte.
Hvis du vil garantere, at du kommer og træner, vil vi oven i købet garantere, at du opnår resultater - uanset om dit mål er vægttab, øget styrke eller mere energi i hverdagen. 
Fresh Fitness er medlem af Dansk Fitness og Helse Organisation. Det betyder, at vi lever op til en række kvalitets- og servicekrav og at der bliver dopingtestet i alle vores centre. Det er med til at sikre dig et trygt miljø med fokus på sundhed.
Dit medlemskab kan du købe her på nettet eller i centrene.
Vi glæder os til at se dig i Fresh Fitness!
De bedste hilsner

Rasmus Ingerslev – administrerende direktør
”Du er indbegrebet af vedholdenhed og målrettethed”. Således skrev en venlig person på min facebookvæg efter offentliggørelsen. Han refererer naturligvis til mit erklærede mål gennem knapt 2 om at stå i spidsen for mit eget center. Derfor er GLÆDEN også ekstra stor, da jeg nu et blevet tildelt muligheden for at skabe noget unikt, så forestil Jer følelsen af GLÆDE når man efter knapt 2 år (og hav in mente, at jeg var blandt de 2 sidste kandidater til jobbet som Centerchef i fitnessdk, busgaden i sommers, hvor jeg endte med at være den bedste af de kandidater der IKKE fik jobbet) endelig når i mål! FEEEEDT!
Taget i betragtning at, at det er næsten 2 år siden FW og jeg skiltes, så mener jeg godt jeg tillade mig at være STOLT (I ved jo janteloven ikke helt trives herhjemme) over stadig at have så godt et navn i fitnessbranchen, at en så ambitiøs og storsatsende kæde som Fresh Fitness tager kontakt med henblik på åbning af det første center i Århus. Det er jo i princippet make eller brake! Jeg er derfor også fuldt ud bevidst om det ansvar der hviler på mine skuldre og samtidig utrolig STOLT over at blive vist den tillid. I løbet af de 3 samtaler vi afholdte blev der sagt rigtig mange spændende og motiverende ting, men dét der trickede mig allermest var sætningen; Du skal skabe et center, hvor folk ikke siger ”Vi tager lige hen og træner i Fresh Fitness center” men derimod ”Vi tager lige og træner ved Mickey Oliver”. Det er da LIGE PRÆCIS det jeg skal…! Jeg står på mål for de beslutninger der tages og den retning jeg lægger, så jeg skal dælme vise både ledelse, ansatte og medlemmer, at de har valgt helt rigtigt når de kommer ned og får en varm velkomst ved ankomst og et ærligt smil og et ”vi ses” efter endt træning.
”Jeg vil ikke skabe et center du kan leve med – jeg vil skabe et center du ikke kan leve uden”
Som ekstra bonus vedlægger jeg et link til vores åbningstilbud – der er stadig pladser…!
Vi ses

1 kommentar: