onsdag den 13. februar 2013

Velkommen til ...


Hej og rigtig meget velkommen til !!

2013 er nu skudt i gang  ... godt i gang. Vi er startet året med en omvæltning af format. 2012 skulle vise sig at blive året hvor vi gik lidt i stå med træning - slækkede på sundhed og i alt for mange henseender fravalgte eller ned-prioriterede træning og det at holde sig i form.

Vejen til H.... er brolagt med dårlige undskyldninger og dem vil vi slet ikke underholde jer med - for ind i mellem byder livet bare på ting der gør at man må hold fokus på de ting der er vigtige i nu´et. Træning har i 2012, for os, ikke været et fokus.

I slutningen af sidste år begyndte vi begge at kunne mærke den manglende træning. Vi var blevet dovne. Uoplagte - og lige et par kilo for tunge og lidt for slappe i skindet. Når man går fra at træne 5 - 6 gange om ugen - til at træne meget meget meget lidt - sker der en hel masse forandringer. Først fandt vi ud af hvor meget tid vi pludselig havde -fritid. Da nyhedsværdien i fritid forsvandt blev vi rastløse - det var der vi begyndte at løbetræne ... sådan ca. 10 gange og så stoppede det igen - for der er INGEN af os der synes det er spor sjovt at løbe. Så blev vi dovne - og trætte - og uoplagte - og så gik der tilbagelænethed i den og pludselig stod vi der i den mørkeste vintertid med ekstra kilo på kroppen og følte os i SÅ dårlig form.

Man skal starte et sted - og det er det vi har gjort nu. Vi har hanket op i os selv - skyllet dårlige undskyldninger som job, børn, dovenskab mv. ud. Vi finder tiden hvis vi ikke har den - og vi indretter os efter at det skal kunne lade sig gøre. Vi skubber hinanden og prøver på bedste vis at motivere den der ikke lige orker.



Formålet med denne blog?

Egentlig startede ideen med en fælles blog da vi begge er flittige brugere af Istagram - og her oplever vi tit af folk spørger til vores træning - opskrifter osv. På samme tid er den fælles blog (med masser af billeder) vores måde at holde motiveringen - selv følge med i udviklingen og forhåbentlig motivere andre til at komme op af sofaen og komme i gang med træning.

Hvem er vi?

Mickey Oliver - 34 År - Bonusfar til (Mette´s) 3 banditter 
Fitness instruktør igennem de sidste 7 år. Kendt for at skabe højt humør - festlig motiverende stemning indenfor holdtræning. NLP terapeut - coach og personlig træner. Ved RIGTIG meget om træning, trænings programmer og kostsammensætning. Arbejder p.t. på at åbne eget fitness center i Århus ...

Mette - 32 år -Mor til 3 banditter
Springgymnast gennem mange år- NU fitnesspige. Elsker holdtræning. Mor til 3 skønne unger - ved rigtig meget om hvor svært det er at komme i form efter graviditet og fødsel - hvor meget kroppe ændre sig, og hvad man kan gøre for at arbejde på særlig udsatte områder i forbindelse med dette. STOR mad entusiast, især inden for konceptet LCHF.
Til dagligt salgschef for en landsdækkende virksomhed - og har motiveret til salg de sidste 12 år.


Sammen motiverer vi hinanden til at komme i form -og holde den gode form. Vi lever en travl hverdag med fuldtids job, børn, freelance projekter og får alligevel plads til træningen. Vi vil rigtig gerne motivere andre til at ændre syn, holdning, indstilling til det med at holde sig i form, selvom man har travlt.
Vi vil gerne vise at piger sagtens kan bevæge sig ned i styrkeområdet - og at drenge sagtens kan træne på hold.

Vi har lavet denne blog for at dele af gode erfaringer - og forhåbentlig motivere en hel masse fitness glade mennesker.

2013 er året hvor vi har valgt at ligge livsstil - madvaner og motions rutiner om - til det bedre ... Følg med i vores vej til et sundere liv. - Hvis du har lyst til at følge med, kan du melde dig som fast læser af bloggen  - og hvis du skulle få lyst til at skrive en kommentar eller en e-mail bliver vi rigtig glade...

Velkommen til ... vi glæder os til at dele en hel masse sundhed og puls med jer !!




4 kommentarer:

  1. Tillykke med den nye blog og med den nye livsstil! Hvor er I seje :-) Jeg glæder mig til at følge med og blive inspireret (og motiveret)! Knus, kusine Laura

    SvarSlet
  2. .. Pisse fedt!!! I er så seje. Vil glæde mig til at følge med her på bloggen :) Knus Anna

    SvarSlet
  3. Jeg glæder mig til at følge med og blive super inspireret. Jeg har selv tre troldeunger herhjemme, og synes godt nok at tiden kan være ret presset. Så jeg håber, at I vil skrive om og dele ud af jeres erfaringer i forhold til det med at få træningen passet ind i en til tider ALT for travl hverdag :-)

    SvarSlet