lørdag den 27. april 2013

Total i orden yndlings-efter-fitness-mad


”Nam med guf-til-kroppen på”

Uden mad og drikke – duer helten og heltinden ikke. Jeg er næsten sikker på, at dette ordsprog opstod en dag for længe siden, hvor helten havde været ude og bekæmpe det onde og var gået sukkerkold. Som vi fortæller de kære 3 små kommende fitnisser (de ved det bare ikke endnu), så kræver kroppen god benzin for at kunne lege, hvilket naturligvis også gælder for os, når vi ønsker at lege os lækre.

Lad det være sagt med det samme; Vi elsker begge mad…! Derfor ville det også have været fantastisk, om det bare var ligegyldigt hvad man hælder i skrutten (sjovt ord egentlig – det har jeg ikke brugt længe…) efter en omgang god og effektiv træning.

Tommelfingerreglen fra de kloge lyder; Hurtigoptagelige kulhydrater inden træning for energi og proteiner eftertræning for regeneration. First thing first; De hurtigoptagelige kulhydrater kan sikres gennem noget så simpelt som en banan, et stor glas saftevand, en druesukkertablet og lign.




Lad det være sagt med det samme; Vi elsker begge vores klatkager. Derudover elsker vi også begge ”rigtig” mad, så her kommer mit (Mickey´s) bud på et let, nemt og proteinindholdsrigt måltid, der både er velsmagende og let tilberedeligt…!




Jeg synes jeg skylder jer alle sammen et mindre indblik i hvordan mit hoved fungerer når jeg stiller kalorieregnskab op. Det skal forstås således;
1 dåse tun i olie indeholder i alt 140 gram tun. I 100 gram tun er der 200 kalorier. Det betyder, at der i alt i dåsen er 280 kalorier. Jeg har brugt en halv dåse, hvilket svarer til 140 kalorier. BUM…!

Nu kan man jo altid debattere selve valget af ingredienser, så dette er blot mit bud. Jeg ved godt, at halvdelen af alle fødevareeksperter med det samme vil springe på mig i bedste ninja-stil og forklare mig, at TUN I VAND er meget bedre og sundere, mens den anden halvdel af alle fødevareeksperter vil komme mig til undsætning og forklare den første halvdel, at olien fra TUN I OLIE er både sund og nødvendig smørelse for især dine led. 

Jeg synes tun i olie smager bedst…! Derudover kan man jo nu få adskillige lækre smagsvarianter af hytteost, så i det omfang man ønsker at tilføje ekstra smag udover dit yndlingskrydderi, så bare prøv dig frem og find din favorit. Om man vil, så kan man altid dryppe lidt citronsaft henover retten, ligesom jeg næste gang tilføjer ananasstykker og majs.



Mums – og velbekomme

Vores tip til Jer; Anret din mad så også øjet bliver tilfredsstillet. Alle undersøgelser viser, at lysten stiger markant når øjet bliver forkælet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar