Yoghurt + Blåbær + Mandler
Forskere: Bær fjerner mavefedt
Spis masser af et bær, vi alle kender og slip lettere af med fedtet på maven. Sådan lyder rådet fra amerikanske forskere nu. Det lille vidunderbær indeholder nemlig en helt særlig ingrediens.
Mavefedt er en særlig slem synder i forbindelse med livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. Blåbær har imidlertid en god effekt på dels det abdominale fedt, kolesterolniveauet og sukkerindholdet i blodet:
”Vi så klare forbedringer hos vores forsøgsrotter, på trods af, at deres mad var meget fedtholdig,” fortæller en af forskerne på projektet E. Mitchell Seymour fra University of Michigan til det amerikanske sundhedssite WebMD.com.
Forskerne fortæller, at blåbær, som er ekstremt rige på antioxidanter, har en indflydelse på, hvordan kroppen ophober og bearbejder energi i form af glukose eller andre sukkerarter. Blåbærrene viser sig at reducere risikoen for hjertekarsygdomme og sukkersyge.
”Fordelene ved at spise frugt og grønt er der nok ikke nogen, der er i tvivl om, men vores forskning viser, at der er nogle helt særlige og naturlige stoffer i blåbær kaldet anthocyaniner, en slags antioxidanter, som har lovende indflydelse på helbredet,” tilføjer forsker på projektet Steven Bolling.
To procent blåbær
Forskningsprojektet, som er offentliggjort i det internationale tidskrift Experimental Biology 2009, foregik ved, at forskerne satte den ene halvdel af forsøgsrotterne på en streng diæt med et minimalt kalorieindhold og den anden halvdel af rotterne på en fed og energirig diæt. Ved begge kure bestod to procent af diæten af blåbær.
Efter 90 dage havde begge grupper af rotter mindre mavefedt, et lavere kolesteroltal, et forbedret sukkerindhold i blodet og insulinfølsomheden var vendt tilbage. De to sidstnævnte er markører for, hvor godt kroppen bearbejder sukker og energi og dermed, hvor stor risikoen for sukkersyge er.
Blåbærrenes helbredsmæssige fordele kunne ifølge forskerne ses både ved rotter som var på enten fed eller mager diæt tilsat blåbær-pulver. De bedste resultater var dog tydeligst og mest fremtrædende hos de rotter, som var på den kaloriefattige diæt indeholdende blåbær.
Tillægsgevinsten for de rotter, som var på den stramme og kalloriefattige blåbærdiæt, var, at de tabte sig betydeligt i forhold til de rotter, som var på den fedtrige diæt.
Selvom forsøgene endnu ikke er afprøvet på mennesker, så viser en anden og relateret undersøgelse, at mænd med øget risiko for hjertekarsygdomme allerede forbedrer deres glukose- og insulin-niveau ved at drikke blåbærjuice over en periode på tre uger. (artiklen er fundet lige HER!)
Sund - og slank - med mandler
Mandler er ikke bare et af naturens superfoods - fødevarer med stærke konkrete sundhedsfordele. Den energirige nød er - måske overraskende - et effektivt våben i kampen mod vægten.
Vi har længe vidst, at mandler, nødder, frø, oliven, kakobønner og avocado trods deres høje indhold af fedt og kalorier er spækket med gode sager som enkeltumættet fedt, vitaminer, mineraler, fibre og protein.
Men i Storbritannien mener ernæringsforskere nu at have belæg for at fastslå, at specielt et dagligt indtag af moderate mængder af mandler både kan holde vægten i ave og bidrage til at holde en række livstruende sygdomme som diabetes, åreforkalkning og hjerteanfald fra døren. Det skriver britiske Mail Online.
"Hovedparten af fedtet i mandlerne er af den gode monoumættede slags, som har dokumenteret kolesterolnedsættende effekt og dermed bidrager til at nedsætte risikoen for hjerteanfald," siger Dr. Joanne Lunn fra British Nutrition Foundation (BNF) til MailOnline.
Øger fedtforbrændingen
Mandler er ikke bare den mest energirige frugt, men også den nød, som er mest rig på en række af de gode ting, som gavner både hjerne, hjerte og - mener mange - vægten.
Blandt andet giver en håndfuld mandler (15 gram) halvdelen af det anbefalede daglige indtag af B6-vitamin, som sætter fedt- og sukkerforbrændingen i vejret. Netop mandlernes evne til at øge fedtforbrændingen er påvist i flere studier.
Senest i et studie fra King's College i London. Her konkluderer forskerne, at mandler øger kroppens mæthedsfornemmelse og dens fedt- og sukkerforbrænding.
En anden ældre undersøgelse fra universitetet i Navarra, hvor forskere i to år fulgte 8.000 personer, viser at de forsøgspersoner, som aldrig eller meget sjældent spiser nødder, tager mere på, end de, der spiser nødder mindst to gange om ugen.
Et tredje studie fra Loma Linda University i Californien har ligeledes påvist, at overvægtige kvinder taber sig og mindsker deres risiko for hjerte/kar sygdomme, hvis de spiser mandler som tilskud til deres normale kost.
Værn mod sygdom
Udover mandlernes indvirkning på vægten, er de små ovale frugter også propfyldt med de såkaldte biofflavanoler - gruppe stærke naturlige antioxidanter, som vi primært finder i planter som bl.a. citrusfrugter, røde druer og grøn the, og som hjælper kroppen til at bekæmpe de skadelige frie radikaler og dermed forebygge livstruende sygdomme som bl.a. kræft.
Endelig sikrer en lille håndfuld mandler (15 gram) dig 1/3 af det anbefalede daglige skud E-vitamin, et stærkt antioxidant, som både er hjernen og hjertets ven på grund af vitaminets gavnlige effekt på hjernens funktionsdygtighed og blodets indhold af det hjerteskadelige LDL-kolesterol.
Netop blodets indhold af LDL-kolesterolet har forskere ved University og Toronto ifølge Daily Mail fulgt hos forsøgspersoner, der spiste mange mandler. Her viste mandlernes fedtsyresammensætning sig ikke kun at være i stand til at nedsætte blodets indhold af det hjerteskadelige kolesterol - men også at indvirke positivt på patienter, som lider af åreforkalkning.
Yoghurt
Ifølge Lisa Bolting er yoghurt en vigtig del af den daglige kost, dog er det vigtigt, at du går efter yoghurt med max 1,5% fedt pr. 100 gram.
Som med alt andet her i verden, så gælder om at vælge den rigtige og skabe balance. Og yoghurt er rigtig godt til at skabe balance i kroppen og hjælpe vægttabet på vej. Yoghurt indeholder gode bakterier, der hjælper med at holde en sund tarmflora, og som samtidig er smækfyldt med proteiner.
Så - her har vi vist opskriften på den perfekte start på dagen ..
stjernen - aka havregryn, er blot en bonus hvis man synes det skal mætte lidt mere :O) |
Velbekomme . . .
Men denne morgenmad er da ikke LCHF? De siger BÆr i mindre mængder sammen med yoghurt der har høj fedt procent`?
SvarSletHejsa..
SvarSletDer er bestemt heller ikke lagt op til at det LCHF - og i overskriften stiller vi et ? netop fordi vi er i tvivl om det nu er den perfekte morgenmad. Det sjove er jo netop at nogen eksperter mener at det er det - mens at dem der tror på f.eks. LCHF ikke gør det ... :O)
tak for hurtig svar. Jeg tænker at gå LCHF vejen, men eftersom jeg træner, og herefter drøner på job skal min morgenmad være meget nem og fleksible. ( har børn så møder tidligt for at gå tidligt). Og jeg har levet af skyr med mandler og bær hvilke jeg elsker at spise, men er oftes sulten to timer efter. Så måske jeg skal til at tilføje æg "to go" med kød eller skal jeg hoppe på græst yoghurt 10%? Med bær og nødder? Men får man så for mange nødder i forhold til vægttab...ihh sikke en problemstilling...ha ha
SvarSlet