mandag den 2. december 2013

Status 1. december ..

RIGTIG mange af jer har spurgt om forskellige ting i forhold til hvor langt jeg er i forløbet, hvordan piller og tilskud virker - og om jeg kan mærke forandringer i min krop og i mit sind.

Først vil jeg sige at jeg grundet operation ikke har trænet i 3 uger - men stille og roligt må starte op igen i dag - så det er SÅ fedt. Det er svært at sidde stille og holde sig i ro i hele 3 uger når man er vant til at træne 5-6 gange om ugen...

Jeg synes jeg er kommet godt ind i en rytme med mine piller, proteiner og tilskud - og har faktisk igen bivirkninger - ikke engang sure opstød af fiskeolien, så det er skønt. På nuværende tidspunkt vejer jeg lige under 60 kg (59,8) og måler 168 cm - min fedtprocent ligger på omkring 21%.

1. december er lidt det som jeg selv ser som den egentlige start dato - og jeg tænker derfor at det er oplagt at lave et "begynder billede" så I kan følge med i udviklingen. Der er lang vej til en scene form, og jeg er MEGET selvkritisk - og det er da bestemt også meget grænseoverskridende det der med bikini billeder - MEN det er jeg vist nød til at komme over, for om 10 mdr. skal jeg stå i en meget lille bikini foran et kæmpe publikum ... gulp!


Den 10. december har jeg min første træning med min dygtige træner, Mette Lyngholm - og hold nu op hvor jeg glæder mig.

I mandags startede jeg på min kostplan - dvs. ingen sukker - 5 måltider fordelt på dagen. Masser af grønsager og kylling og fisk. Jeg har lidt svært ved at skulle spise 400 gr + kød om dagen - men jeg øver mig. Jeg er blevet HELT vildt glad for min morgenmad (den smager SÅ syndig) og jeg kan nærmest springe op af sengen fordi jeg glæder mig til den ... hahah

Den består af: 70 gr. havregryn, minimælk, 1 scoop chokolade protein pulver (jeg lader den stå i 5-8 min så den bliver helt tyk og nærmest grød agtigt) - dertil tager jeg fiskeolie (x2), multivitamin og con-cret (kreatin)  .. nam nam,.

Mit trænings program kommer fra d.d. og frem til nytår til at bestå af 3-5 gange cardio + 5 gange styrke træning (denne starter dog først den 10 dec.) 

Jeg har ikke noget tal på hvad jeg skal veje - eller hvor min fedt procent skal ligge om 10 mdr. - men jeg tænker at det  er noget jeg med tiden får målsætninger omkring. Lige nu vil jeg bare gerne i gang med en god trænings rytme - vende mig til det der med at veje maden og ikke mindst se resultater.

Jeg er TOP motiveret - og det er super skønt at have det sådan .. Det var altså en status her fra :O)

1 kommentar:

  1. Hej.
    Imponerende hvad du indtil videre har opnået. Hvis jeg må spørge, vil jeg høre om du har opnået det imponerende resultat på din barm, udelukkende på træning? Og i så fald, hvilke øvelser du bruger?

    SvarSlet