I løbet af en god nats søvn styrkes dit immunforsvar, og dit
nervesystem repareres. Kroppen udskiller hormoner, som blandt andet regulerer
dit blodsukker og din appetit. Sideløbende bearbejder din hjerne dagens indtryk
og gemmer dem på rette hylder i hukommelsen.
Det der sker når du sover:
… i de første minutter
Glider du gradvist ind i søvnen − det, der på fagsprog hedder stadium 1-søvn. Din bevidsthed aftager ret hurtigt, men du vil stadig vågne af den mindste støj og let berøring. Hjernens aktivitet ændrer sig fra at være uregelmæssig til at få en mere regelmæssig rytme. Dine øjenbevægelser bag øjenlågene er langsomme. Stadium 1-søvnen varer i fem til ti minutter.

… efter 10 minutter
I stadium 2 sover du. Du vågner ikke nær så let længere, og det kræver en hævet stemme at vække dig. Du har lukket af for omverdenen og er ikke længere ved almindelig bevidsthed. Din vejrtrækning og hjerterytme er regelmæssig, og din kropstemperatur falder svagt. Stadium 2-søvnen varer typisk 15 til 30 minutter.

… efter en halv time
Stadium 3-søvnen er den dybeste søvn. Her bliver din vejrtrækning langsommere, og dit blodtryk falder. Din krop udskiller forskellige hormoner, der udvikler og genopbygger dig. Derfor er den dybe søvn meget vigtig for dit velbefindende og dit helbred. I stadium 3 er du svær at vække og vil være både omtumlet og forvirret, hvis man gør det. Stadiet varer i cirka 45 minutter i nattens første søvncyklus (for dem er der nemlig flere af). Næste gang, du støder på stadium 3-søvnen i løbet af natten, er den kortere.

… efter halvanden time
Søvnen bliver nu igen mindre dyb og minder mere om en døsen. Dine muskler slapper af, men du har en uregelmæssig puls og vejrtrækning, og bag dine lukkede øjenlåg bevæger øjnene sig livligt, det, der kaldes "rapid eye movements" (REM). Din hjerne er aktiv i denne fase − det er her, du drømmer. Denne type søvn giver dig derfor energi, både mentalt og fysisk. REM-søvnen varer kun i fem til ti minutter, og så begynder en ny søvncyklus. Det gør der fire-seks gange, alt efter hvor længe du sover.

… hen på natten
I løbet af natten bliver REM-søvnen, hvor du drømmer, længere, og den dybe søvn kortere end i de første søvncyklusser. Du vågner måske også få minutter, inden den næste cyklus starter. Nogle opdager dette − andre er overhovedet ikke.

Læs hele artiklen HER!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar