lørdag den 30. marts 2013

Spinning - Hvorfor? ... derfor!!

Når vi træner udelukkende for at fedtforbrænde - altså udelukkende for at brænde kalorier af, træner vi Spinning. Spinning er for dem der ikke kender til det - eller træner steder (f.eks. FitnessDK) hvor det hedder Cykling - Indendørs cykeltræning. Det er intervaltræning på en trænings cykel, til høj musik og efter en instruktørs instruktioner.


Formålet med spinning er, for os, at svede så meget som muligt - eller i hvert fald forbrænde så meget som muligt. Hvis man følger instruktøren og tager belastning af og på efter dennes - og ellers holder tempo osv. kan man sagtens forbrænde 600-800 kalorier på en helt almindelig basis spinning time a 50 minutters varighed.

Spinning er noget rigtig mange hurtigt bliver glade for, netop for at konditions træne - og er et super alternativ til f.eks. løb eller crosstraineren. Jeg (Mette) har et rigtig tarveligt knæ der helst ikke vil løbe alt for længe på løbebånd - da de tunge stød simpelthen får mit knæ til at hæve. Jeg har dog ingen problemer med det når jeg kører en spinnings time (jeg (vi) har 2 gange kørt event hvor jeg har cyklet 12 timer I STREG og der må jeg indrømme at jeg de efterfølgende dage havde både ømt og hævet knæ)
Enten er man til spinning - eller også er man ikke. Nogen synes det er alle tiders - andre synes det er helt hul i hovedet at sidde på en cykel og hjule rundt uden at rykke sig så meget som en meter. Mange cykelryttere bruger spinning som vintertræning - så især her om vinteren er der RIGTIG mange ryttere på timerne - og man er slet ikke i tvivl om hvem der er der for at træne teknik og cykling - og hvem der er der for at fedtforbrænde og motionere ... og det fede ved spinning er at alle kan være med - og følge med, om ikke andet så i eget "Gear" !!


I går tog jeg (Mette) en dobbelt time - dvs. 110 minutters. cykling - og ramte 1417 kalorier. Det er derfor jeg gør det!! Når man kan hører god musik, lade benene gøre arbejdet, og samtidig forbrænde 1400+ kalorier - ja så er det i min verden det hele værd.


Man behøver ikke alverdens udstyr for at gå til spinning. Sko (klik/Cykel sko) kan lejes i stort set alle centre med Spinning - og ellers kan man købe spinnings sko for priser helt ned til 250 kr., hvis man som jeg ikke synes at andres fodsved er det mest lækre i hele verden.

Som I måske har kunne læse jer frem til i tidligere indlæg, går jeg helst ikke ned på udstyr - og har derfor investeret i et par PINK cykelsko af mærket Diadora - og bare det at hoppe i dem, gir mig lyst til at gi den gas. Så hvis det rigtige udstyr kan motivere dig - ja så er mit bedste råd - brug de ekstra penge på at købe lige det du tænder på - og er du bedøvende ligeglad - så brug en 20´er i dit center på at leje et par på timebasis.




4 kommentarer:

  1. Jeg elsker spinning, og har kørt det i over 10 år.

    Kører med pulsur, og ligger med en gns. Puls på omkring 155. Jeg kommer aldrig op på over 700 kcal på en time (50 min). Rammer oftest lige over 500, og undrer mig lidt over hvorfor jeg ikke forbrænder mere.
    Jeg er i god form, og spinner 3-4 gane om ugen + fodbold og styrketræning.
    Har det noget at gøre med belastning og kadence? Eller er det fordi min maks puls bare ikke er så høj som f.eks. din?
    Håber I har et svar til mig :)

    SvarSlet
  2. Hej Lise,
    tak for din besked.

    jeg/Vi tror helt sikkert at det vil hjælpe dig at hæve din gns. puls - til f.eks. 162 (der ligger jeg, Mette) - det vil med garanti give dig mere forbrænding.

    Der er to måder at gøre dette på.

    1. Mere modstand - dvs. mere belastning hele vejen igennem - men uden at det går ud over tempoet.

    2. Mindre belastning - og dermed højere tempo, og højere puls - HELE vejen igennem.

    Vi kender ikke din belastning - og om du kører med maks belastning nu?

    Prøv og se om du ikke kan hæve din gns. puls - det vil helt sikkert give dig flere kalorier i uret.

    God søndag.
    M&M

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for svaret.
      Puh ha bliver næsten forpustet bare ved tanken om mere modstand, men jeg vil forsøge mig med at skrue lidt mere belastning på, selvom jeg synes jeg kører pænt hårdt i forvejen. Så må jeg se, om jeg kan få presset pulsen op over 160.
      Hvis jeg har trænet ben dagen inden spinning, så bliver dette dog ikke muligt, for der er min gns. Puls endnu lavere.

      Desværre er mit pulsur lige afgået ved døden, øv. Men skal ha' anskaffet mig et nyt. Har I et I kan anbefale?
      Det jeg lige har ødelagt er Polar FT60. Overvejer lidt et Polar RC3, da det også har indbygget GPS, når jeg nu alligevel skal ud og investere...

      Slet
  3. Hej Mette.
    Jeg styrketræner to gange om ugen og kører spinning fire gange om ugen.
    Jeg kunne godt tænke mig et ur, så jeg kan holde øje med hvad jeg forbrænder til spinning og ved f.eks. løb på løbebånd, crosstrainer, stepmaskinen og ikke mindst ved en løbe- eller cykeltur i det fri.
    Jeg har slet ikke forstand på træningure, så håber du vil hjælpe mig lidt, eftersom jeg kan se du har et træningsur :-)

    SvarSlet