Det at have børn - og passe en træning ved siden af, er for nogen en rigtig svær balancegang. Med tre børn har det da også ind imellem været svært at overskue hvordan det puslespil, som det nogen gange er, at få træning og børn skal gå op i en højere enhed.
Jeg (Mette) har altid været god til at tage mine børn med alverdens steder hen - cafe, restauranter, ud bland andre mennesker, til træning osv. hvilket også har resulteret i tre børn der er vant til at "fade in" og finde sig til rette nærmest uanset hvor de kommer.
 |
| Zofia gemmer sig i et omklædnings skab |
Jeg kan rigtig godt forstå at mange tænker at de orker at skulle have barn/børn med til træning, for det er lidt ekstra besværligt. Her hjemme betyder det at jeg pakker madpakker, legetasker, Ipad, drikkedunke osv. - MEN det er i mine øjne alt besværet værd. Jeg tror på at det er et spørgsmål om indstilling - og hvis man ser træningen som en nødvendighed - på højde med arbejde og andret ting der gør at vores hverdag kan hænge sammen - bliver det ikke mere besværligt end alt mulig andet. Når først ungerne er pakket sammen, og de hygger sig til træning - for mine børn ELSKER at være med - så er alt besværet glemt, og følelsen bag efter den største tilfredshed.
Mange centre har lege områder og endda børnepasning - og der er ofte mange andre børn disse steder. I stedet for at se det som en "straf" for ungerne at de skal slæbes med til træning - så gør det til et Juhuuuu vi skal hen og lege med de andre børn i legerummet. Hvis ikke der er børnrum/område så spørg instruktøreren/receptionisten eller hvem der er, om det er okay at ungerne sidder et eller andet sted og tegner eller spiller Ipad - jeg har aldrig fået et nej! De fleste centre ved jo godt at de udelukker mange ved at forbyde børn - så det gør de ikke.
Nogen steder må man endda tage ungerne med ind i hold salen - og de må sidde / være i et hjørne - det har mine piger tit været, og især Zofia er meget fascineret af det der foregår og "danser" tit med.
Lad være med at ligge træning lige midt i ulvetimen - men feks. om formiddagen i weekenden, tidlig eftermiddag - eller efter aftensmaden. Alternativt her hjemme laver vi lege aftaler og dropper f.eks. Oliver af på vej til træning og henter ham på vej hjem - på den måde er det ikke en ekstra køretur eller ekstra besværligt og han hygger sig hos en ven imens.
Jeg mener 100% at det er din egen indstilling der sætter begrænsningen for at træne på trods af børn. Det kan lade sig gøre - selvfølgelig kan det det. Ofte tænker mange at det ikke går - og ungerne kommer til at larme - de gider ikke skal holde øje med dem hele tiden osv. osv. osv. (vejen til Hel... er brolagt med dårlige undskyldninger) - men helt ærlig, så tror jeg mange gange at alle disse undskyldninger er undskyldninger for ikke at gide selv. Så drop undskyldningerne - tag børnene med og jeg er helt sikker på at I vil opleve at ungerne hygger sig - at i selv får mere energi og at det hele slet ikke er så besværligt endda.
For mig er det også noget med at fortælle og ikke mindste vise mine børn at jeg holder mig i form - bevæger mig og er sund. Jeg er deres forbilledet og jeg håber og tror at når de får et naturligt forhold til træning og motion, så har jeg givet dem et skub i den sundere retning.
Jeg er helt enig! Når det så er sagt, så har jeg bestemt også været mesteren i dårlige undskyldninger - det er heldigvis slut nu! Jeg træner ikke i fitnesscenter - endnu. Men løber og træner kettlecross herhjemme i stedet. Og ugerne elsker at være med. Fx laver vi fast hver aften en Planke-Challenge, og ser hvor længe vi kan holde planken. Og begge tøser kan sgu holde den i over 1 min! Derudover har vi indført en 3 km løbetur hver weekend med ungerne. For jeg har det ligesom dig; vi er deres forbilleder, og de gør som vi gør. Hvis vi giver dem sunde vaner, så vil de vaner altid ligge i dem. Jeg er godt klar over, at de som teenagere sikkert skejer helt ud, men jeg er overbevist om, at de vil finde tilbage til de gode vaner igen :-)
SvarSlet