lørdag den 22. juni 2013

Test dig selv. Tricket er at finde lige præcis DEN træning der virker for dig – pt. 2

Er jeg egentlig til holdtræning eller individuel træning? Virker jeg bedst som frontløber eller medløber?

Gennem i alt 7 indlæg får du muligheden for at finde dig selv – og forhåbentlig smile lidt til dit ”bedre jeg”, når du kan spejle dig selv i én eller flere persontyper.



TYPE 2; Hjælperen
Som ”Hjælper” er du som person et imødekommende, sympatisk og smilende menneske, som rigtig gerne vil være der for andre. En rigtig Pleaser. ”Hjælperen” har en veludviklet evne til at skabe relationer og lever sig så meget ind i andres oplevelser og behov, at denne helt kan glemme sine egne. ”Hjælperen” kan i øvrigt godt have en udfordring i at tage imod hjælp.

”Hjælperen” trives bedst når denne arbejder med og sammen med andre mennesker, hvorfor deres udvikling som oftest er førsteprioritet, dersom servicefag helt naturligt vælges som karrierevej (måske endda fitnessinstruktør og / eller Personlig træner)

5 tegn på, at du er ”Hjælperen”
- Du holder af at spotte udviklingspunkter hos andre.
- Du evner at udvise og udøve empati.
- Du er stolt over at andre har brug for dig.
- Du har en udfordring i at bede om hjælp.
- Du evner at tilpasse dig når andre har brug for dig.

Træningsformer for ”Hjælperen”

Motionsløb, sociale fitness arrangementer, alle former for holdtræning (også de typer du måske ikke selv elsker, men som du kan se din træningsmakker blive glad af)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar