Spinning, BodyBike, Cykling – kært barn har mange navne.
Fælles for alle disse navne gemmer der sig samme målsætning; At sidde på cyklen
fra start til slut og forbrænde så mange af dagens overflødige kalorier som
muligt. Det kan virke banalt for nogen og uendeligt kedeligt for andre, mens
enkelte helt ønsker det lige lukt til H……! For mig er det den sikre måde at
kombinere mine 2 helt store passioner;
Fitness & fed musik. Teknisk set er
det én af de holdtyper der er lettest at udføre, da det blot kræver en kort
introduktion af cykelindstilling og præsentation af den grundlæggende
køreteknik. Dette skal forstås, at med grundlæggende teknik kommer man langt,
men med en dybere forståelse for teknikken kommer man rigtig langt…
Gennem mine i alt 6 år som spinninginstruktør har jeg
virkelig elsket de mange mandetimer jeg har brugt på at udvikle et
spinningprogram for alle. Mit oprigtige ønske er, at alle – uanset alder og
niveau – får sig en succesoplevelse på mine timer. Derfor er der i dén grad
nørdet helt ned i detaljen med både hvilke sange jeg vælger, hvilket tempo
sangene er i, hvilket udtryk sangene har, hvor korte / lange sangene er og
hvordan sangene er mixet sammen. For mig er det jo en vaskeægt passion og en målsætning
jeg tager dybt seriøs, at ALLE kan og må meget gerne være med. Jeg garanterer
personligt at du opnår resultater – uanset om du ”blot” sidder og triller med
eller giver den maksimal pedal (spinning-jargon).
Michael Rasmussen – nu
med doping i blodet – udtaler, at man på en Tour de France etape forbrænder
mellem 400 og 1000 kcal. Nu har jeg målt min kalorieforbrænding over en periode
på 1½ måned med samme program og det ligger stabilt på 900 kcal (+/- 25), så på
ét eller andet plan må det vel siges at være en fornuftig og effektiv time…!
Som instruktør har jeg haft fornøjelsen af komme langt
omkring – både indenfor landets grænser og så langt væk som De Canariske Øer,
Lanzerote. I 2008 var jeg ansat som Staff Development Manager på Club La Santa,
hvor jeg sneg mig til at undervise en time – sweet…! Det hele foregik på
engelsk – mit andet modersmål – og det var virkelig fedt…! Ydermere grundlagde
de mange spinningtimer den sublime grundform der fik mig igennem Konge-etapen i Post Danmark Rundt.
Sidst men bestemt ikke mindst har det gjort både Mette &
jeg i stand til at gennemføre 2 x 12-timers spinning-event, hvor vi cykler
non-stop i 12 timer. JA – det er f***ing hårdt. JA – det gør F***ing ondt i
nummeren. JA – det kræver F***ing meget disciplin og mental styrke. JA –
bagefter er det DET HELE VÆRD…!
Må jeg på det varmeste anbefale spinning som en naturlig del
af din fitness-træning 2-3 gange ugentligt. Jeg håber vi en dag ses til en
indendørs cykeltur hver onsdag kl. 19:00 i Fitness Dk, Århus, Friskohuset.
Kære Blogejer
SvarSletDenne kilde skal muligvis korrigeres, jeg tror måske der manger et nul efter tallene:
Michael Rasmussen – nu med doping i blodet – udtaler, at man på en Tour de France etape forbrænder mellem 400 og 1000 kcal.
Tour de France ryttere forbrænder mellem 4000 og 9000 kcal på en etape afhænging af hårdhedsgrad. Mellem fem og ti gange så meget, hvilket ændre regnestykket omkring kalorieforbrænding og spinning.
De bedste hilsner.
Hej Anonyme,
SvarSletTak for din kommentar. Som du kan se i indlægget, er der skrevet at man forbrænder mellem 400-1000 kcal I TIMEN på en etape - og altså dermed mellem 4000 og 9000 på en hel etape ... så den er god nok ;O)
Tak fordi du læser med.
Mvh
Mette & Mickey
spinning er KONGE :-) Her er en lille fif til strømpevalg:
SvarSletankelstrømper