…man lige
præcis rammer den rytme og det gear der gør, at man føler overskud og styrke.
I 2009 gennemførte jeg Konge-etapen på Post Danmark Rundt. En rute på ca.
168 km. fra Randers til Vejle, hvor vi blev dirigeret over samtlige bakker og
”bjerge” løbsarrangørerne kunne finde. Det tog 06:14:28 og det var den fede
følelse – efterfølgende…! Det efterfølgende år blev det til lidt ”småløb” hist
og her og efter sæsonen 2010 blev den parkeret og siden hen afleveret i Vejle
hos min mindste lillebror. Nu er den imidlertid tilbage i Århus og har allerede
været ude på de første 2 ture.
Målsætningen for turene var at cykle i 2 timer. Meget lavpraktisk betyder
det, at jeg kører ud ad landevejen i 1 time og derefter vender om. Det drejer
sig for mig om at få så mange kilometer i benene på landevejen som muligt
således, at jeg potentielt bliver klar til at genoptage min gloværdige
landevejskarriere (bestående primært af 2 løb (Grejsdalsløbet &
Marselisløbet – begge med en løbslængde på ca. 100 km. og en Konge-etape i
2009).
Vind og vejrforhold spiller naturligvis ind på både tempo og udholdenhed på
en anden måde end når vi sidder på en spinningcykel, så det ér en lidt
anderledes oplevelse – heldigvis – da både spinning og landevejscyklen begge
dermed har sin berettigelse.
Mette er jo vokset op i Risskov og har selv cyklet meget. Hendes far er
skabscykelrytter og kender derfor alle de smukke og skønne ruter i området
langs vandet. Derfor blev det også starten på min første rute. Da jeg ikke er
så lokalstedskendt var jeg en lille smule prisgivet da vejen langs vandet slap
op, men som tidligere ”Spejder for en dag” har jeg lært at navigere efter
solen, hvorfor jeg fortsatte ud til Hornslet. Det passede med tiden og så gik
turen hjemad. Der er ingen tvivl om, at Grenåvejen er VÆSENTLIG længere på
cykel end i bil – og særligt i modvind/sidevind – ligesom Grenåbakken er
MARKANT stejlere på cykel end i bil…!
Alt i alt en dejlig tur og fedt at komme ud på landevejene igen og få vind
i hjelmen.
I min søgen efter brugbare og overkommelige cykelruter besluttede jeg, at
turen skulle gå den stik modsatte vej end den første. Efter en tur på de små
landeveje gik turen ud på de store veje (hvor der rent faktisk findes
cykelstier…). Ned til Ringvejen og videre ud af Skanderborgvej. Jeg kan godt
afsløre, at jeg nede fra krydset i Viby og hele vejen ud til Sletvej GLÆDEDE
mig til turen tilbage, da det føltes som én lang stille og roligt stigning. Jeg
kører jo på tid, så da jeg ramte 1 time var jeg øm i ben og arme efter en
laaang stigning. Både ømhed og uhensigtsmæssige tanker forsvandt i det sekund
jeg kiggede op og så skiltet; Dørup…! Hahahaha…! Oh, the irony…! På vej tilbage
susede jeg ned mod Viby og kunne se på tiden , at jeg sa sagtens kunne tage den
ydre Ringvej hjemover. OMG…! Fra Søren Frichs Vej og hele vejen på til Hasle er
jo EN LANG STIGNING og da jeg nåede toppen, vekslede min tankegang mellem 1)
”ØV hvor tarvelig en rute – den kører jeg aldrig igen” og ”Jeg skal da KLART
køre Tour de France næste år – jeg er jo flyvende”
Alt i alt endnu en dejlig tur og så ér det jo en bonus, at jeg forbrænder
over 1400 kcal hver gang…!
Mickey, hvordan går det med fitness-centeret? Bliver det stadigvæk til noget? Det er lang tid siden der har været nogen opdateringer på det!
SvarSletDet er mega fedt at spinne - Jeg har fundet et indlæg jeg lige ville dele med jer om sportsstrømper her :-)
SvarSletDet er mega fedt at spinne - Jeg har fundet et indlæg jeg lige ville dele med jer om sportsstrømper her :-)
SvarSlet