CHALLANGE ACCEPTED – AND COMPLETED

Jeg blev præsenteret for følgende udfordring

Jeg ELSKER en god udfordring og da den oprindeligt var en SQUAD CHALLANGE valgte jeg selv mine værdier. Jeg ønskede at styrke mine mavemuskler og mine brystmuskler og evnen til at udføre armbøjninger (det ER bare maskulint at lave armbøjninger). Jeg vælger at dele min challange op i 3 perioder, da det giver et ret godt billede af den måde hvorpå jeg oplevede og udførte udfordringen.

1. Periode; Dag 1 – 12

Det hele startede forholdsvis stille og roligt med dag 1 – 3. De 40 mavebøjninger og 10 armbøjninger blev gennemført med nærmest overraskende lethed og jeg var på toppen af udfordringen fra starten. 

Efter hvad der føltes som allerede var der hviledag og et lettere overlegent smil på læben. Dag 5 – 7 forløb nogenlunde på samme måde. Jeg havde på forhånd besluttet mig for at variere mine mavebøjninger således, at jeg både kom omkring de lige, de nederste og de skrå, så de 65 mavebøjninger blev fordelt på hhv. 20 i midten, 15 skrå højre, 15 skrå venstre og 15 for de nederste. 

På samme måde blev de 15 armbøjninger fordelt således, at jeg tog 10 brede og 5 smalle. Dag 9 – 11 blev ligeledes gennemført med relativt overskud, så selvom jeg endnu ikke kunne se deciderede resultater af det gode arbejde, kunne jeg mærke det fysiske overskud. Det lovede faktisk godt og i mit stille sind fejrede jeg de små succeser.

2. Periode; Dag 13 – 20

Da jeg påbegyndte da 13 – 15 var jeg ved godt mod og samtidig var ømheden i og omkring hoftebøjen så småt ved at indfinde sig. Mentalt brugte jeg følelsen af succes fra dag 1 – 12, så det blev drivkraften da mavsen også begyndte at brænde lidt mere end normalt. Jeg fortsatte med at variere både arm- og mavebøjningerne (smalt/bredt – lige/skrå), hvilket gjorde det overkommeligt og nu begyndte hviledagene at være værdsatte. Dag 17 – 19 var stort set med samme fysiske udfordringer og samme mentale overskud som dag 13 -15, men nu begyndte et andet aspekt at spille ind; Tiden…! I starten var det jo rimeligt hurtigt overstået, men nu begyndte planlægning at være en faktor, så enkelte gang blev det gjort på stuegulvet om aftenen når børnene var lagt i seng, imellem reklameblokke og blogskriverier. Jeg syntes selv at jeg så småt kunne ane antydningen af tydeligere mavemuskler og strammere brystmuskler, så det var mine positive fokuspunkter, for ærligt var de ret så nødvendige, da min mavemuskulatur tidligere og tidligere begyndte at brænde og mine arme så småt begyndte at være armbøjningsømme. De hhv. 25 & 30 armbøjninger blev delt op i sæt af 5 – 10 og mavebøjningerne i sæt af 40-ish. Jeg hang i det bedste jeg havde lært, for når jeg nu var så tæt på målet, så kender jeg godt den tilfredsstillende følelse af ikke blot at nå til målstregen, men faktisk nå hele vejen ind over den.

3. Periode; Dag 21 – 30

Helt ærligt; Den sidste periode var en jeg kiggede frem mod med blandede følelser. Gode følelser fordi jeg snart havde gennemført the challange og de andre følelser der jo udmærket godt vidste, at der stadig var den hårdeste del af arbejdet der stadig skulle gøres for at gennemføre the challange. 

Dag 21 – 23 var 3 dræberdage og det var helt klart ikke kun lysten der drev værket, men tanken om snarlig gennemførsel og mulige synlige tegn på kroppen samt det faktum, at vi faktisk havde været gode til at spise hensigtsmæssigt, holdt motivationen oppe og gjorde det udholdeligt. Dag 25- 27 var en kamp mod ømheden og den brændende fornemmelse i mavemusklerne og jeg forsøgte at variere maveøvelserne så meget jeg overhovedet kunne, samtidig med at jeg var på nettet for at finde alternativer til de øvelser jeg allerede havde lavet for maven – blot for at aflede min egen opmærksomhed. 

Det sjove ved det var, at det virkede. Det var også noget af det eneste der virkede, for på nuværende tidspunkt i min challange har hviledagene nærmest ingen fysiologisk funktion men fungerer mest af alt som psykologiske, energioparbejdende tidslommer, hvilket man bestemt heller ikke hverken kan eller skal undervurdere. Dag 29 blev nærmest gennemført med lukkede øjne og en mental rejse til mit ”happy place”. 

Jeg syntes på daværende tidspunkt, at nu måtte den godt snart være gennemført. Fordelingen af hhv. mave- og armbøjningerne var som følger; 50 lige/10 brede – 60 skrå skiftevis højre, venstre/10 smalle – 40 lige/10 brede – 30 skrå skiftevis højre, venstre/10 smalle – 20 med løftede ben/5 brede. Til gengæld var dag 30 helt på højde med den afsluttende eksamen i gymnasiet. Kroppen fik fornyet energi, det mentale overskud var lige lidt større end normalt og målstregen var ikke blot nået, men også passeret…! YEEHAAA – SÅDAN, MICKEY OLIVER.

Mine tanker inden gik på; Jeg ønsker at sætte et realistisk og opnåeligt antal for både arm- og mavebøjningerne, som samtidig også udfordrer mig fysisk. Som skrevet i tidligere blogindlæg gik min bekymring mest på armbøjningerne. Konklusionen har jeg valgt at dele op i 2; Det fysiske & det mentale.

Det fysiske; Jeg har hele vejen igennem troet på, at denne challange var realistisk og opnåelig. Dog blev jeg klogere på mig selv og min krop, for selvom mange af de kloge siger, at man bare kan tage mavebøjninger i ét væk uden pausedage til restitution, så må jeg erkende, at sådan er min mavemuskulatur ikke designet. Armbøjningerne med sæt af 10 gik overraskende godt, så i det omfang jeg gør det igen kunne jeg godt forestille mig, at antallet blev hævet en anelse eller at der bliver smidt endnu mere ind.

Det mentale; Eftersom Mette & jeg tidligere har kørt 12-timers spinning-marathon og jeg selv har gennemført ”Konge-etapen” i Post Danmark Rundt – en lille beskeden cykeltur på lidt over 6 timer, afsluttende på Danmarks stejleste stigning i Vejle – så var dette alligevel én af de tungere. At decideret skulle sætte tid af til den brændende fornemmelse i både mave og hoftebøjer velvidende, at jeg skulle på den igen dagen efter og at hviledagene ikke rigtig gjorde en forskel, krævede alligevel lidt egen-overtalelse og en del positive formuleringer i samtalen med mig selv.

Samlet konklusion; Det mentale har bare ALT at sige når kroppen brokker sig. Det er vist som de kloge siger: ”Din hjerne siger ofte stop længe før din krop”. Jeg ELSKER stadig udfordringer og lurer lige nu på hvad den næste skal være. Indtil da leger vi videre med de 5 minutters planke, de 10 armbøjninger fra håndstand, de 1000 forbrændte kalorier pr. træningssession samt glæden og tilfredsstillelsen ved at sætte sig et mål, lave en plan, påbegynde den, holde fast i den og komme ind over målstregen. Om jeg kunne finde på at lave denne udfordring igen; HELT SIKKERT…!